
Tid: | Mandag Kl. 16.10 – 16.55 |
Sted: | Den store gymnastiksal v/skolen |
Pris: | Kr. 650,- |
Kom så alle små friske piger og drenge – ta´ jeres far eller mor i hånden, for nu skal der synges, danses, hoppes og springes, lege og kravles.
Forældre/barn-gymnastik handler om at børn og voksne rører sig sammen og har det sjovt. Vi laver gymnastik både på gulv og redskaber.
Vi synger sanglege og leger med bolde, ærteposer og meget mere.
Både forældre og barn skal være iført træningstøj, indesko/gymnastiksko eller bare tæer. Barnet skal kunne gå selv.
Det er en god idé at jeres barn har en drikkedunk med vand i til træning, samt evt. har fået lidt eftermiddagsmad inden vi går i gang.