Samværspolitik i Torsted Gymnastik

På udvalgsmøde i Torsted Gymnastik, har vi vedtaget en samværspolitik for alle i foreningen.

Den er opdelt i 3 afsnit.
Første afsnit omhandler overgreb på børn. Både seksuelle, fysiske og psykiske overgreb. Andet afsnit er omkring mobning. Tredje afsnit omhandler brugen af stimulerende stoffer; det være sig euforiserende stoffer, præstationsfremmende præparater, alkohol etc. (er endnu ikke færdigbearbejdet)
Det er en holdning, som Torsted Gymnastik altid vil stå ved, så hvis man som frivillig i foreningen ikke har samme holdning, som denne, er det ikke hos os man kan være tilknyttet. I Torsted Gymnastik gælder det, at forebyggelse er en af vores vigtigste opgaver. Det handler først og fremmest om at udvikle et foreningsliv, hvor fællesskabet også omfatter børnenes forældre, uanset om de er medlemmer af foreningen eller ej. Det handler også om at udvikle et foreningsliv, hvor instruktørerne og andre griber ind overfor enhver form for uacceptabel adfærd og mistrivsel blandt medlemmerne.

Første afsnit

Overgreb:

Alle, der arbejder med børn og unge, har et fælles ansvar for, at børnene og de unge beskyttes mod overgreb! Vi indhenter derfor, i forbindelse med hver sæsonstart, oplysninger hos Rigspolitichefen omkring alle vore instruktører og hjælpeinstruktører, for at sikre, der ikke er nogen anmærkninger på den enkelte. Dette står også nævnt i lovgivningen.

Servicelovens § 36:
”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen”.

Vi har alle et ansvar for, at overgreb forebygges eller stoppes. Men for at kunne se – og forudse – at der vil kunne ske overgreb, må vi have viden om, hvad vi skal kigge efter. Og for at kunne handle, må vi være klar over, hvilke muligheder, der er, og hvor vi kan gå hen.

Forebyggelse:
• Her i foreningen taler vi ordentligt til hinanden. Sjofle tilråb eller kommentarer tolereres ikke.
• Et nej er et nej – også i leg!
• At forældrene skal opfordres til at deltage i børnenes idrætsliv. De kender børnene bedst og er derfor bedre i stand til at opdage, hvis barnet mistrives.
• At enhver har pligt til at rette henvendelse til formanden eller holdets kontaktperson, hvis man hører rygter om overgreb/misbrug eller selv fornemmer, at noget er galt.
• At bestyrelsen altid har pligt til at tage sådanne henvendelser alvorligt og reagere hurtigt.
• At vi for enhver pris vil undgå sladder og rygtedannelse.
• Respekt for børnenes blufærdighed og integritet ved omklædning og badning.
• At der på ture med overnatning altid er mindst 2 instruktører med. Det tilstræbes med en instruktør af hvert køn.
• Nye instruktører i foreningen, skal ikke have eneansvar for en gruppe børn i dennes første sæson. (Med eneansvar forstås den ugentlige træning)

Signaler:

Uanset hvilken form for overgreb, der er tale om er man henvist til sin intuition, sin sunde fornuft og opmærksomhed er her nøgleordene.

Eksempler på signaler:
• Om en instruktør har tendens til at isolere sig med et eller flere børn.
• Om en instruktør har børn overnattende.
• Om en instruktør har børn, der kommer i hjemmet.
• Om en instruktør er særlig følelsesmæssigt eller kropsligt engageret i et eller flere børn.
• Om en instruktør ofte henter eller bringer et eller flere børn til og fra træning.
• Om en instruktør altid har en forklaring på, hvorfor lige netop han eller hun ikke behøver følge de fælles spilleregler.
• Om et barn har aggressiv adfærd.
• Om et barn har mareridt.
• Om et barn har manglende lyst til at deltage i de forskellige aktiviteter eller til, at være sammen med bestemte personer.
• Om et barn virker deprimeret eller tilbagetrukket.
• Om et barn frygter bestemte personer eller bestemte steder.
• Om et barn pludselig ændrer adfærd.
• Om et barn har svært ved at koncentrere sig.
• Om et barn har svært ved at etablere sociale kontakter.
• Om et barn har mærker efter slag eller andre fysiske skader.Signalerne viser ikke nødvendigvis, at et barn udsættes for overgreb, men nok at barnet ikke trives tilfredsstillende.

Handling:

Det er vigtigt at få klarlagt om det er overgreb fra en instruktør eller en voksen uden for foreningen. Er det en voksen uden for foreningen, der er under mistanke, skal der tages kontakt til de sociale myndigheder, som skal tage stilling det videre forløb i sagen. Uanset sagens karakter, kan man søge råd og vejledning, både hos politiet og kommunen. I alle tilfælde vil der være fuld anonymitet. Oplever du situationer hos en anden instruktør, der ikke stemmer overens med foreningens værdigrundlag, kan du (alt efter sagens omfang) vælge at konfrontere vedkommende med problemet.Har du derimod en vedvarende følelse af at ”her er noget galt” eller måske hører et rygte eller en bemærkning som gør at du bærer på en mistanke du ikke kan ryste af dig eller selv magter, skal du gå frem efter denne fremgangsmåde:

1. Overvej situationen grundigt. Saml dine tanker og skriv evt. ned hvad du har set eller hørt. Del dine tanker/fornemmelser med din hjælpeinstruktør eller et udvalgsmedlem.

2. Kontakt formanden eller holdets kontaktperson, og lad evt. ham/hende overvære en træning. Vær diskret. Det er herefter formanden eller kontaktpersonen, som har ansvar for, hvad der videre skal ske.

3. Formanden indkalder den mistænkte instruktør til en samtale. Til samtalen vil være formanden og kontaktpersonen. Den mistænkte har krav på at vide at udvalget er ved at undersøge rygter og en mistanke om overgreb. Bestyrelsen har naturligvis brug for også at kende den mistænktes reaktion og udlægning af situationen. Samtalen afsluttes altid med en klar konklusion.

4. Der tages nu stilling til hvad der videre skal ske. Er der f.eks. behov for flere samtaler? Er der tale om misforståelser/rygter? Er der grundlag for en politianmeldelse? Er der behov for at involvere andre parter? Er der grundlag for at fortsætte samarbejdet med den pågældende instruktør? Uanset beslutningen, bør de involverede parter orienteres om sagens videre forløb.

Andet afsnit:

Mobning:

Ligesom børnene til første træning får at vide, at de skal komme til tiden og at de får præsenteret nogle retningslinier for hvordan man går til gymnastik på netop dette hold, så bør de også få nogle retningslinier, for hvordan de skal opføre sig overfor hinanden, når de mødes til træning. En grundig snak ved sæsonstart om, hvad træneren tolererer og især ikke tolerere, kan nemlig lægge en kraftig dæmper på drillerier børnene imellem og være med til at forebygge at mobning opstår. Vi skelner i dette afsnit mellem mobning på to plan: børn/børn imellem og den mobning som instruktøren kan igangsætte ved negativ tilgang og omgangstone overfor det enkelte barn (instruktør/barn).

Mobning kendetegnes bl.a. ved:
• Et mønster der gentager sig over tid (systematik).
• Formerne kan være aktive ved synlig forfølgelse.
• Eller passive ved den mere tavse udelukkelse.
• Mobning sker ofte på et sted, som offeret ikke kan forlade.

Forebyggelse:
• Klare holdninger og signaler fra instruktøren. Hvad er okay og hvad er ikke okay i ord og handling.
• Et nej er et nej – også i leg!
• Bevidsthed om egen rolle – at vi både er underviser og rollemodel.
• Vigtigt at instruktøren danner sig et overblik over stemningen på holdet før, under og efter træningen. (”Stikke en finger i jorden”.)
• Skabe RESPEKT for hinanden på holdet.
• Overvej brugen af ironi.

Signaler:

Et barn, der bliver mobbet, viser ofte nogle tegn som instruktøren skal være opmærksom på: • Barnet trækker sig fra fællesskabet og bliver indesluttet og tilbageholdende.
• Barnet bliver dårligere til idrætten end det egentlig er.
• Barnet søger måske instruktøren for at få sympati og beskyttelse.
• Barnet kan pludselig blive aggressivt, være imod alting, slå, råbe og græde.
• Om barnet frygter bestemte personer eller steder.
• Hvis barnet udviser manglende lyst til at deltage. Ændrer et barn adfærd indenfor kort tid, er der ofte noget galt og vi skal som instruktører være klar til at gribe ind. Hvis instruktøren opdager at én på holdet bliver drillet/mobbet skal den/de der mobber straks have en irettesættelse. Forklar at alle på holdet har et fælles ansvar for, at det er rart at komme til træningen.

Handling:

• Grib ind på stedet.
• Afled de øvrige børn fra konflikten. (Evt. kan hjælpeinstruktøren eller en forælder aktivere dem.)
• Forklar om den opførsel, der tolereres på holdet.
• Forsøg at tale i et forståeligt og dæmpet sprog.
• Ved gentagne situationer, skal forældrene informeres om konflikten.
• Søg evt. hjælp hos kontaktpersonen og denne kan evt. overvære en træning og hjælpe til løsning af konflikten.
• Hold fokus på om problemerne fortsætter, selvom konflikten synes at være løst.

Instruktøren skal ikke være behandler, men har et alment menneskeligt ansvar, for han/hun har med børn at gøre. Og hvis ikke der gribes ind på en lidt pædagogisk måde, går det ud over nogle børn, som ofte møder nederlag, og som vil betragte det som endnu et nederlag, hvis de bliver nødt til at melde sig ud af klubben på grund af mobning.