Forældre/barn 2-4 år – Hold 2 (mandag)

Kom så alle små friske piger og drenge – tag jeres far eller mor i hånden, for nu skal der synges, danses, hoppes og springes, lege og kravles.

Forældre/barn-gymnastik handler om, at børn og voksne rører sig sammen og har det sjovt. Vi laver gymnastik både på gulv og redskaber.

Vi synger sanglege og leger med bolde, ærteposer og meget mere.

Både forældre og barn skal være iført træningstøj, indesko/gymnastiksko eller bare tæer.

Barnet skal kunne gå selv.

Det er en god idé, at jeres barn har en drikkedunk med vand i til træning, samt evt. har fået lidt eftermiddagsmad inden vi går i gang.

Hvad gør jeg, hvis holdet er lukket for tilmelding?

Hold øje med hjemmesiden eller Facebook, for at se hvornår der åbnes for tilmelding til næste sæson (uge 34). Nogle hold har sommergymnastik - der åbnes for tilmelding til dem mandag uge 12.

bubble